Lej et sommerhus midt i Skånes smukke natur

Ved Hyllstofta, blot 50 km fra Helsingborg ligger vores dejlige sommerhus, omgivet af skov, søer og enge. Huset indbyder til afslapning, fred og ro, men er også et godt udgangspunkt, hvis du vil opleve de smukke steder i Skåne. Huset har plads til 4-5 personer.

Sommerhuset set fra skoven

Huset

Huset ligger på en stor naturgrund, direkte op til skoven - og 275 meter fra hyggelig fiske- og badesø. I huset finder du en stor stue i forbindelse med veludstyret køkken. 3 soveværelser med i alt 5 sengepladser. Toilet med brusebad. Stor udestue med udsigt over skoven. Depotrum med vaskemaskine.

Ude er der terrasser i flere niveauer, så det er altid muligt at finde læ, skygge eller sol. Fra alle terrasser er der udsigt til skoven.
   
Hyggelig stue indrettet med sofaarrangement, brændeovn, tv, Blu-ray afspiller (+ film), stereoanlæg m.v.

Separat spiseafdeling mellem køkken og stuen. Funktionelt køkken med køleskab/fryser, keramisk komfur, ovn, mikroovn, opvaskemaskine og kaffemaskine.

Tre soveværelser:
Værelse 1: To enkeltsenge (dobbeltseng)
Værelse 2: Enkeltseng
Værelse 3: To enkeltsenge (dobbeltseng)

Desuden brusebad og toilet.

Dejlig, stor og lys udestue med udsigt over skoven. Perfekt, når duggen falder eller hvis der skulle komme en regnbyge.

Desuden et lille depotrum med vaskemaskine, støvsuger m.v.
  

Anneks til afslapning og hygge

I annekset ved siden af huset er der mulighed for at trække sig tilbage, slappe af, læse en god bog eller blot nyde udsigten mod skoven. Rummet er også perfekt til et glas vin eller en kop kaffe.


SOMMERHUSET  
Stuer 1
Soverum 3
Sovepladser 5
Køkken 1
Toiletter 1
Bad 2
Terasser/balkon 3
Sovepladser 6
Byggeår 1979/2013
Grundareal 900 m2
 
HVIDEVARER  
Vaskemaskine Ja
Opvaskemaskine Ja
Fryser 2 skuffer
Køleskab Ja
Mikroovn Ja
Kaffemaskine Ja
Varmvandskoger Ja
Ovn Ja
Kogeplader (keramisk) 4 stk.
Støvsuger Ja
 
UDENDØRS  
Havemøbler Ja
Liggestol Ja
Grill Weber kuglegrill, 52 cm
Parasol Ja

MULTIMEDIER  
TV/Parabol: tv kanaler
DVD/Blu-ray afspiller: Ja
DVD film: Ja
Stereoanlæg: Ja
Dansk radio: Ja
Internet (WiFi): Nej
Telefon: Nej

Oversigt over rumfordelingen i huset.
Anneks 1Anneks 2

Området

Huset ligger midt i et skovområde med søer og engarealer. Her er der plads til ro og afslapning. Området indbyder til dejlige gåture eller en tur på mountainbiken. Du finder også en rigt dyreliv med blandt andet et rigt fugleliv, rådyr, elge og rigtig mange rovfugle. Desuden masser af bær og svampe i området.

250 meter fra huset finder du en sø, hvor der både er en badestrand og mulighed for at fiske. Der må kun fiskes i weekender og på helligdage - og der skal løses fisketegn. Se opslag på det røde hus ved søen.

Huset ligger desuden blot 15 km fra smukke Søderåsen, hvor der er mulighed for vandreture af forskellig længde. Huske ordentligt fodtøj.

Vælg mellem disse fire vandreture:
- Naturstigen (skilte med hermelin) 900 meter
- Kopparhattsrundan (gul) 3,7 km
- Norra rundan (rød) 6,3 km
- Korsskär-Liagårdsrundan (blå) 7,9 km



Ängelholm
I Ängelholm er der en hyggelig gågade med mange butikker. I udkanten af byen ligger alle de store butikskæder. Stranden ved Ängelholm er rigtig god og kan anbefales.
https://visitsweden.dk/angelholm

Lund
En god time i bil fra huset ligger byen Lund. Med 82.000 indbyggere er Lund den tredje største by i Skåne. Alle Lunds større seværdigheder ligger i gåafstand fra centrum.
https://visitlund.se

Kullen
Byen Mölle og Kullen er et besøg værd. Hyggelig lille havneby og flot udsigt fra Kullen. I Mölle ligger Hotel Kullaberg, hvor man kan få de største og meget lækre rejemadder (håndpillede). Prisen er desværre derefter, men gør det alligevel.
http://www.sydsverige.dk

Söderåsens Nationalpark
Drømmen om vildmarken er ikke kun for enlige vandrere. Hele familien kan opleve eventyr med dybe skove og svimlende udsigter i Söderåsens Nationalpark, Skånes familievenlige vildmark. Husk at stoppe ved Kopparhattan, det fantastiske udsigtspunkt - her får du det bedste overblik over hele naturparken. Det er også dette, man kalder "Sveriges svar på Grand Canyon".
Mange forskellige vandreruter af forskellig længde og sværhedsgrad. Husk flasker med vand!
https://visitsweden.dk/soderasens-nationalpark

Finjasøen -smuk natur og vandreruter
Rundt om Finjasøen findes en række dejlige vandreruter af forskelllig længde. Oplev fx verdens længste gangbro og området som kaldes for nordeuropas regnskov.
https://www.sydsverige.dk/?pageID=1117 

Cykeldræsine og kanoer
I "Nybygget" (ca 5 km) fra Ljungbyhed går et gammelt jernbanespor, hvor man kan leje en cykeldræsine. Langs Rönne å finder man en smuk natur som er perfekt til en picknick. Flere steder kan der lejes kanoer.
https://www.klippan.se/upplevagora/idrottmotionochfriluftsliv/cyklingochdressin

Kungsbygget Äventyrspark
Med sug i maven og kilden helt ned i tæerne får du action for alle pengene i adventureparken på Hallandsåsen. Ligger ca. 40 minutter fra huset.
http://kungsbygget.com

Råå
Syd for Helsingborg ligger den hyggelige havn Råå, hvor der findes et godt røgeri. Fra havnen afgår dagligt både til øen Ven, der ligger midt imellemDanmark og Sverige.

FCT
I Tyringe ligger FCT. Et sjovt indkøbscenter med både nye og gamle ting. En butik som er et besøg værd. Ligger mellem Perstorp og Hässleholm.
Den 14. juli kl. 10.30 er der Baklucke Loppis på pladsen foran FCT, hvor private sælger ting og sager fra bagagerummet på deres bil.
http://www.fctkopcenter.se

Elgsafari, slik
I Markaryd er der mulighed for at komme tæt på elgene i deres elgpark. I Markaryd tæt ved motorvejen ligger også Godisflyget, hvor man kan købe slik til små penge.
http://godisflyget.se/
http://www.smalandet.se

Vinyl
Electric Mud Records - Järnvägsgatan 8, Ängelholm
https://www.facebook.com/pg/electricmudrecords

Rehifi -
Köpmannagatan 26 24565 Hjärup (v/Lund)
Skandinaviens største butik med brugt hifi. Sjov og spændende butik, hvis man er til gammelt hifi.
https://www.rehifi.se

Dagligvarer
I Klippan ligger en stor ICA Kvantum, overfor campingpladsen, når man kommer ind i byen. God forretning med stort udvalg og fin delikatesse. På hovedgaden ligger en lille, knap så spændende ICA. I Perstorp finder man både ICA og Netto. Billigt i Sverige er slik, chokolade, kaffe, ketchup, tøj...
https://www.google.com/search?q=ica+klippan

Outlet
Hvis I er til outlet-salg, så ligger der et helt område med butikker i Höganäs. Besøget kan med fordel kombineres med en tur til Mölle/Kullen.
http://www.hoganasoutlet.se

Frokosttilbud
Rigtig mange restauranter har tilbud på billig frokost, mellem kl. 11 og 14/15. Typisk 1-2 retter inkl. kaffe og vand. Prisen ligger ofte mellem 69 skr. og 99 skr. På hovedgaden I Klippan ligger fx en asiatisk restaurant som serverer diverse retter + sushi og drikkevarer for 89 skr.

Systembolaget
Øl og vin købes på Systembolaget. Findes i både Klippan og Perstorp. Man kan godt købe vin til en rimelig pris, men det kan betale sig at købe med hjemmefra.

Loppemarkeder (loppis)
Der er rigtig mange loppemarkeder i Sverige. I huset ligger et hæfte med de fleste i Skåne.

Refill af kaffe
Alle steder man køber en kop kaffe er der gratis genopfyldning.


MULIGHEDER & AFSTANDE
Fiske- & badesø 275 meter
Skov 0 meter
Indkøb: ICA, Perstorp 6 km
Indkøb: ICA, Klippan 9 km
Indkøb: Netto, Perstorp 9,1 km
Söderåsen Nationalpark 15 km
Vallåsen Skiområde 38 km
Kullen 67 km
Malmö 77 km
Lund 63 km
Helsingborg 52 km
Båstad 69 km
Ängelholm 35 km
Skinnecykling: Broby - Glimminge 61 km
Mölle 63 km
Golf, Perstorp (18 huller) 9 km
Golf, Ljungbyhed (18 huller) 11 km
Friluftsbad, Östra Ljungby 11 km
Kanoudlejning - Rönneå, Klippan 10 km

Leje og priser

Huset udlejes få uger om året. Prisen er pr. uge + forbrug.

Lejebetingelserne er følgende:

Lejeperioden for uger er fredag fra kl. 16.00 til fredag kl. 12.00 med mindre andet aftales.

Huset udlejes til max. 5 personer. Huset udlejes ikke til unge under 25 år. Husdyr er ikke tilladt.
Huset er røgfrit!

Brænde indgår ikke i lejen, men vi kan aftale at der stilles nogle sække frem til en aftalt pris.

Medbring selv sengelinned, viskestykker, karklude og håndklæder.

Betaling
Ved bestilling betales halvdelen af lejeudgiften, hvorefter aftalen er bindende. Resten af lejen + et depositum betales senest 4 uger før lejetidspunktet. Resten af depositum tilbagebetales, når huset er godkendt og nøgle returneret. El- og vandforbrug fratrækkes depositum. Hvis depositum ikke dækker jeres forbrug i ferien, sender vi jer en regning med nødvendig betalingsinformation.

Betaling via bankoverførsel, kontant eller Mobile Pay.

Forbrug - priser:
El-pris: 2,85 dkr. pr. kwt
Vandpris: 35,00 dkr. pr. m3 (I gennemsnit bruger en person 0,5 m3 pr. uge)
Miljøtillæg for toiletbrønd: 50 dkr. pr. person / uge

Ledige uger i 2020:

Følgende perioder kan bookes i efteråret 2020:
4. - 11. september (uge 37)
10. - 17. oktober (uge 42)
17. - 24. oktober (uge 43)

Kontakt

Vil du vide mere om huset, så kontakt os på telefon +45 26 21 82 82 eller